Siesta

Der er siesta stort set overalt i Sydeuropa, hvilket betyder at butikker, kontorer og enkelte steder poolområder lukker midt på dagen. I visse lande kan varmen være så ekstrem i den tidlige eftermiddag, at en middagspause i ens eget hjem er nødvendig.

I Spanien, Frankrig, Italien & Kroatien er indgangen til pladsen/ferieparken oftest lukket i siestaen mellem kl. 13.00 – 15.00. På enkelte campingpladser er poolområdet også lukket i siestaen. Bemærk at bommen til pladsen også kan være lukket i dette tidsrum.