På en smuk halvø, direkte ved en rullestensstrand med gode solbadningsplateauer, ligger det dejlige feriekompleks Petalon. Gennem mange år har stedet været en velkendt feriedestination for gæster der ønsker en rolig & afslappende ferie - dog med masser af gode faciliteter samt et stort udbud af sportsaktiviteter. Feriekomplekset Petalon blev renoveret i 2005 & fremstår i dag som et meget velholdt & velorganiseret kompleks. Swimmingpoolen med separat børneafdeling byder på afkøling, ligesom is-baren giver mulighed for en forfriskning i form af is, snacks eller drinks. Den idylliske, lille by Vrsar er desuden blot 5 minutters gang væk.
Beliggenhed: i Vrsar (centrum 0.4 km), direkte ved hav & strand, Porec 12 km.
Faciliteter: reception, supermarked, kiosk, restaurant, snackbar, bar, vaskeri.
Aktiviteter: swimmingpool (227m²), underholdning, tennisbane, bordtennis, minigolf, basketbold- & fodboldbane. Vandcykler, cykeludlejning & udflugter.
Børn: børnepool (110m²), underholdning, børneklub, legetøj. Barneseng på forespørgsel.
Bemærk: ankomstdag lørdag.
Boligen: de velholdte lejligheder er sammenhængende & ligger i stueetagen eller på 1. sal. Alle boligerne er udført i særdeles god kvalitet og indeholder smukke møbler samt store soveværelser. Desuden har alle boligerne aircondition, telefon, kabel-tv med satellittilslutning, værdiboks, mikrobølgeovn, lille ovn, kaffemaskine & hårtørrer.