Det store & nybyggede feriekompleks Amarin på 56 hektar, befinder sig 4 km nord for
Rovinj, tæt på havet og med en meget rolig beliggenhed. Dette er det helt rigtige sted for livsnydere & naturelskere - her kan man nyde godt af mere end 900 meter grusstrand med fine solplateauer. Ønsker man en lidt mere aktiv ferie, kan det naturligvis også lade sig gøre. Der er daglig underholdning for børn såvel som voksne (aften) samt flere børneklubber for børn i alle aldre i højsæsonen.
I lavsæsonen er det et par gange om ugen. Her er også gode muligheder for vandsportsaktiviteter; separat børneafdeling i swimmingpoolen, motorbåde, sejlbåde, windsurfing, vandski & dykning. Her findes desuden en smuk restaurant med en stor udendørs terrasse, beliggende direkte ud til havet.
Bemærk at halvpension er på forespørgsel - og skal betales inden ankomst.