Campingelskere – se lige her! Vi introducerer en ny og skøn campingplads i Luxemburg, beliggende i Mersch blot 18 km fra selve Luxemburg by. Den smukke by fortjener bestemt et besøg, men der er også andet at se og opleve i området. Vest for Mersch-regionen finder man således Vallee de L' Eisch – de 7 slottes dal – der som navnet antyder er værd at kigge nærmere på. Spadser gennem dalen fra Mersch til Gaichel og oplev det hele! Vi kan også varmt anbefale at man udforsker de fine cykelruter der udgår direkte fra Mersch samt at du spadserer ud i skovenen fra campingpladsen. Udflugter til kendte steder Vianden og Echternach er naturligvis også en mulighed.
Den førsteklasses, men lille fem-stjernede campingplads, ligger i udkanten af byen Mersch og byder på alt hvad I kan ønske jer under en ferie. Motorvejen A7 løber under den bakkekam hvorpå campingpladsen befinder sig, så der er meget nem adgang til stedet. Umiddelbart ved siden af campingpladsen er der i 2007 opført et nyt, indendørs svømmebad samt et wellnesskompleks – hvilket du som gæst på Camping Krounebierg kan benytte gratis 2 timer dagligt (poolen). På selve campingpladsen befinder sig et dejligt udendørs poolkompleks for børn som familiens yngste frit kan benytte. I kan også nyde et mellemmåltid i stedets snackbar, hvorfra du rigtigt kan nyde ferien på denne herlige lille familiecampingplads!
Beliggenhed: i Mersch, cykeludlejning 1 km, Diekirch 15 km, Luxembourg 18 km, Vianden 25 km, Echternach 30 km.
Faciliteter: reception (med Internet-point), minimarked, restaurant, snackbar, vaskemaskiner og tørretumblere.
Aktiviteter: fodboldbane og skateboardbane samt overdækket swimmingpool . 2 legepladser.
Bemærk: ankomstdag fredag. Udenfor perioden 11/07/2008-15/08/2008 kan I også ankomme om mandagen. Derudover er det i lavsæsonen muligt at bestille midtuge og weekendophold. Kun mindre husdyr (max. 1) er tilladt.
Grill må medbringes.
Særlige forhold man skal være opmærksom på
Fra hovedvej A7 kan I se pladsens reception